Plus size yoga er for dig, der måske har svært ved at se dig på andre yogahold. Holdet er for dig med former og jeg skaber et trygt rum, hvor du kan være med dine udfordringer sammen med ligesindede.
Yogaen giver dig mulighed for at opnå en øget mobilitet og smidighed i kroppen og hjælper til at mærke kroppens grænser.
En øvelse i at acceptere, hvad din krop kan lige nu og give den omsorg.
Jeg underviser en blanding af traditionel yoga og yin yoga.
Den traditionelle yoga har en lidt mere aktiv tilgang, stadig med nænsomhed og i et roligt tempo.
I yin yogaen er langsomhed kodeordet. Du bevæger dig langsomt ind og ud af stillingerne og kroppen holdes lidt længere i strækkene.
Hvis du har brug for det guider jeg dig til en alternativ yogastilling, der passer bedre til dig og din krop. Eller til at bruge det nødvendige udstyr for at støtte kroppen bedst muligt.
Der er god tid både i starten og i slutningen af yogatimen til afspænding og hvile, så du kan gå herfra med fornyet energi.
Du behøver ikke medbringe udstyr. Det hele findes i studiet. Men vil du helst bruge dit eget, er du naturligvis velkommen til det.
Små hold med plads til max 7 deltagere
Hos Yin-RO, Mejerivej 15C, 4700 Næstved
Torsdage kl. 17.10-18.20
Start den 11. september 2025
Holdet er udsolgt – nyt hold til januar, se mere hos FOF
https://www.fof.dk/da/sydvest/kurser
Hvis du er i tvivl om, om det måske er noget for dig, kan jeg anbefale dig at booke 1 time.
Så tager vi udgangspunkt i det fokus, hvor dit behov er størst.
Afbud senest 24 timer før aftalen.
Ved senere afbud eller udeblivelse betales fuld pris på Mobilepay: 60 13 02 81.